Billeder af ulanceret Sony Ericsson
Der er tale om en slide-telefon med tynde taster, af den slag vi allerede kender fra både Samsung og Motorola. Faktisk ligner telefonen meget Samsungs nyeste modeller i udseende, og hvad angår størrelsen er den sammenlignet med Sony Ericsson W910. Her er det tydeligt, at det er en noget mindre og mere kompakt telefon, vi har med at gøre.
Ud fra billederne ser coveret ud til at være i metal og to af funktionstasterne på forsiden kunne være af den trykfølsomme slags. Desværre er der ikke meget at sige om kameraet, andet end det virker det er uden fotolys eller blitz. For forsiden kan man ane noget, der muligvis kan være et 3G-kamera, men det kan også være en lyssensor.
Det mest interessante ved telefonen er den betydelige tykke bund på bagsiden af telefonen. Det kan være en effekt af den kompakte konstruktion, men det kan også være en indbygget antenne til blandt andet GPS eller måske mobil-tv. Foreløbig er der ikke meget at sætte på telefonen, men vi vil holde skarpt øje med den nye ulancerede Sony Ericsson-mobil.