Billeder: Her er den nye beta-version af iOS 7.1

Apple har netop præsenteret den tredje betaversion af iOS 7. Den byder på en del små nyheder.

Billeder: Her er den nye beta-version af iOS 7.1

Den første udviklerversion af det kommende iOS 7.1 dukkede op i november, anden udgave kom i december, og nu er tredje udgave så klar.

Sitet 9to5Mac har publiceret en serie skærmdumps med iOS 7.1. Her kan vi se, at Apple har lavet den del designændringer i brugerfladen. Vi kan blandt andet se, at app-ikonerne til telefoni, beskeder og FaceTime er blevet noget mørkere.

De største forandringer er sket med ikonerne, når man modtager opkald. I stedet for tekstbaserede vinduer, får den opdaterede version cirkelformede knapper.

Disse nye cirkelformede knapper findes også på telefonens tastatur, samt ved opkald og når man slukker telefonen.

Parallax-funktionen, som gør, at ikonerne nærmest set ud til at svæve hen over baggrundsbilledet blev mødt med hård kritik og der gik forlydender om, at folk ligefrem blev syge af det. I den opdaterede version skulle det således blive lettere at slå funktionen fra.

Læs alt om iPhone 6!

Betaversionen med arbejdsnummeret 11D5127c skulle også indeholde en del fejlrettelser af systemet. Det forventes, at den nye version iOS 7.1 kommer inden for de næste to måneder.