Billeder og video: Her er LG’s næste Android-mobil

LG er på vej med en Android-mobil, der lægger sig i den lidt højere prisklasse. Masser billeder og en video af den er nu dukket op.

Billeder og video: Her er LG’s næste Android-mobil

Det er småt med LG-mobiler med Googles styresystem Android. Den seneste er GT540, der nok er en ganske fin mobil, men næppe noget for en ægte mobilnørd. Det ser LG dog ud til at rette lidt op på snart.

Aloha!

En ny model, der går under navnet Aloha C710, har nemlig været rygtedes et stykke tid, og nu er der dukket billeder op af modellen. Dens amerikanske søster er allerede blevet annonceret, men denne europæiske model er stadig ikke officielt præsenteret.

Stort batteri
I modellen kan vi se frem til en 3,2 tommer touch-skærm med en opløsning på 480 x 800 pixel, et fuldt qwerty-tastatur, der kan skydes ud til siden, samt et kamera på fem megapixel med fotolampe. Styresystemet er Android 2.1, mens processoren er på lidt middelmåddige 600 megahertz. Der er dog både WiFi og GPS indbygget, og batteriet på 1500 mAh holder formentlig strømmen længe.

Du kan se en video af modellen i aktion herunder, og ved at følge linket herunder kan du også se flere billeder af den.

Kilde: tgspot.co.il