Billig Nokia-mobil med FM-radio

Som du kunne læse i går, så har Nokia netop lanceret en ny klapmobil, Nokia 6103. Den skulle kunne købes til en ganske lav pris, lige knap 2000 kr. uden abonnement eller andre former for operatørtilskud. Alligevel har den både kamera, Bluetooth og FM-radio indbygget.

Billig Nokia-mobil med FM-radio

Den største forbedring i 6103 i forhold til forgængeren 6101 er den indbyggede Bluetooth, men den har også andre funktioner. F.eks. er 6103 også udrustet med VGA-kamera og FM-radio.

Nokia 6103 er ingen musikmobil, men den understøtter MP3-ringetoner, og så understøtter den også java. Så har man også mulighed for at hente spil eller programmer ned til telefonen.

Med hensyn til styresystem, så er Nokia 6103 udstyret med en lidt ældre version af Series 40 (version 2). Det er lidt ærgerligt, at der ikke kunne være plads til den nye version 3, som findes i lidt dyrere modeller som Nokia 6280 og 7370.

Nokias skandinaviske kommunikationschef, Anna Svensson, fortæller, at forgængeren 6101 blev en større salgssucces end forventet. Derfor lancerer Nokia nu en forbedret version af denne klapmobil.

Modellen skulle ramme butikkerne senest en gang til marts.