Billige Nokia C3 Touch and Type har både tastatur og touch-skærm

Nokia er nu klar med sin anden mobil i Touch and Type-rækken, der indeholder klassiske mobiler, der dog også har en touch-skærm.

Billige Nokia C3 Touch and Type har både tastatur og touch-skærm

I går lancerede Nokia en række modeller med et nye smartphone-styresystem Symbian^3, og nu er turen så kommet til en lidt billigere model, der henvender sig til en anden brugerskare. Den nye model har nemlig både klassisk mobiltastatur og touch-skærm.

Tastatur og touch

Den nye model hedder Nokia C3 Touch and Type, og er således den anden såkaldte Touch and Type-mobil fra Nokia. Det betyder, at den både har et normalt numerisk mobiltastastur, men også en 2,4 tommer touch-skærm således at man får flere input-metoder. Der er dog ikke tale om en smartphone, da styresystemet er Nokias klassiske Series 40, men modellen har dog alligevel adgang til Ovi Store, så der kan hentes programmer og spil.

3G og 5 megapixel
På forbindelsesfronten understøtter C3 Touch and Type turbo-3G, WiFi og FM-radio, men må dog undvære GPS. Kameraet er på fem megapixel og har fotolampe, og hukommelsen kan udvides via microSD-kort på op til 32 gigabyte.

Modellen er desuden udført i rustfrit stål, så den formentlig kan holde til lidt af hvert.

Nokia C3 Touch and Type skulle komme på markedet i fjerde kvartal i år til en pris på cirka 1100 kroner uden moms eller abonnement.