Billige udlandsopkald til iPhone med Vopium
Programmet er gratis at hente og er man Vopium Wi-Fi-bruger, kan man tale med andre Vopium Wi-Fi brugere verden over kvit og frit. På andre internationale opkald kan man spare op til 90 procent af den normale opkaldspris, fordi Vopium automatisk forbinder dig til den billigste forbindelse.
Oven i købet synkroniserer programmet med din telefons adresseliste, således at den automatisk kan se, når du foretager et udlandsopkald, og dermed med det samme kan give dig den billigste forbindelse. Også på internationale SMS-beskeder er der i øvrigt penge at spare.
Indtil videre har programmet blandt andet været tilgængeligt til Symbian, BlackBerry RIM og Windows Mobile, men nu er det altså også langt om længe blevet godkendt af Apple, så det er klar til deres iPhones.
Programmet er som sagt gratis, og hvis du er iPhone-bruger, kan du downloade det gennem App Store. Er du ikke iPhone-bruger kan programmet hentes her. I øjeblikket kører Vopium et tilbud på 30 minutters gratis international taletid og 30 gratis SMS-beskeder til nye kunder.