Billigere at ringe til mobiltelefoner

Telestyrelsen tvinger TDC til at sænke minuttaksten ved kald fra faste telefoner til mobiltelefoner.

Billigere at ringe til mobiltelefoner

Fra nytår falder prisen for at ringe fra faste telefoner til mobiltelefoner. Det er konsekvensen af et indgreb fra IT- og Telestyrelsen.

TDC skal sænke minutprisen i de dyre perioder fra 1,75 kroner pr. minut i dag til 1,60 kroner pr. minut. De nye priser gælder efter nytår.

Priserne er del af en større prispakke, der i øvrigt gør det lidt dyrere at eje en fast telefon. Abonnementet stiger nemlig fra 351 kroner til 357 kroner pr. kvartal.

Der er i øvrigt udelukkende tale om maximale priser. Så hvis TDC har lyst, så kan selskabet sagtens sænke priserne yderligere.