Billigere iPhones inden jul
Nu brydes Telias monopol på salg af iPhones muligvis snart, når lavprisselskabet Bibob indtager markedet, sandsynligvis inden jul.
-Vi arbejder på at udbyde iPhone 3G til julehandlen, og vi har adgang til stort set ubegrænsede mængder af dem. Nu mangler vi bare at få de sidste juridiske detaljer på plads, siger Frank Rasmussen, administrerende direktør i Bibob, til Politikens forbruger-hjemmeside, tjek.dk.
Siden den danske lancering i sommer, har Telia haft monopol på salg af iPhone og abonnementer her i landet, ifølge kritikere til for høje priser og for dårlige abonnementsvilkår.