Billigere mobil snak
Telestyrelsen har igen taget pulsen på det danske telemarked. Og diagnosen er positiv.
Det er nemlig blevet billigere at tale i mobiltelefon. For eksempel er prisen for at tale 900 minutter mobilt faldet fra 874 kroner til 838 kroner hos den billigste operatør. Det giver en besparelse på 36 kroner.
I dette eksempel er Sonofon billigst. Men også Club Blah Blah og Orange erobrer pladser i de forskellige tidskategorier, som Telestyrelsen har målt på.
Hvis man har et begrænset forbrug af mobile minutter, så er Club Blah Blah en sikker vinder, mens Sonofon markerer sig som et stærkt mobilt alternativ til en fastnettelefon.
I øvrigt er også fastnettelefoni og brugen af Internettet blevet billigere på det danske marked.
Den nye pjece findes i papirtryk på bibliotekerne, men kan også hentes online.