Biografinformation på mobilen
I forbindelse med PUSHER II-premieren den 25. december kan biografgængere læse om filmen på mobiltelefonen, hente filmens soundtrack som ringetone og lægge logoet ind som baggrundsbillede.
Det er også muligt at se en kort forfilm, så man kan fornemme filmens stemning, længe før den får premiere. Tjenesten, som stadig er meget ny, vil blive udvidet til at omfatte flere premiereaktuelle film, og sker i samarbejde med Nordisk Film.
– Nordisk Film har en ambition om at være til stede på alle medieplatforme og agere på målgruppens præmisser. Vi er derfor meget glade for samarbejdet om PUSHER II, som skal bane vejen for et udvidet filmunivers, der giver SONOFONs kunder mulighed for at finde den rigtige film, hvad enten man er på vej i byen, sidder på cafe eller planlægger aftenen i god tid," siger Vibeke Hansen, Business Developer, Nordisk Film.
"Underholdning og mobiltelefoner er godt på vej til at smelte sammen. Biografinformation på mobilen giver 100% uafhængighed af tid og sted, og vi tror, at tjenesten passer godt til den måde, folk planlægger biografbesøg. Vi er sikre på, at de mange nuværende brugere af e-go vil finde tjenesten interessant," siger Peter Berg, salgs- og markedsdirektør for Privat, SONOFON.
På e-go kan du bl.a. også hente Kraks Kort og rutebeskrivelser, se stillingen fra aktuelle sportskampe, følge de seneste små og store nyheder direkte på mobilen..
Det er gratis at få e-go-menuen på mobiltelefonen, og man betaler kun for den mængde data, der sendes og modtages. For at kunne anvende e-go kræves en mobiltelefon med GPRS.