Black Diamond – slank Sony Ericsson-koncept
Manden bag Black Diamond er industridesigneren Jared Goh, og han har lagt billederne af modellen ud på sit eget website. På siden nævnes Sony Ericsson i forbindelse med billederne. Ellers findes der ingen information om, hvorfor eller i hvilken sammenhæng billeder er lagt ud.
Der er som regel temmelig stor forskel på de konceptmodeller, der først bliver vist frem og så de modeller, der kommer ud i butikkerne senere. Men dette kunne måske være et fingerpeg om, hvordan Sony Ericsson forestiller sig, at designet skal se ud til fremtidige modeller. Skal man tro billederne, så får modellen et kamera med 4 megapixels.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra Sony Ericsson.