Blackberry tager et skud på Apple
Computergiganten Apple er ikke bleg for at pege fingre ad konkurrenterne. Det er et faktum, som blandt andet bakkes op af adskillige af firmaets adskillige reklamefilm, der primært omhandler deres computere og iPhone.
Nu giver en af Apples mange konkurrenter, RIM, der står bag BlackBerry, tilbage af samme skuffe i en ny reklamefilm for selskabets første BlackBerry med en touchscreen, nemlig BlackBerry Storm.
Reklamefilmen viser et æble, hvis omrids ligner Apples logo (tilfælde?), der bliver gennemspiddet af et lille brombær. Kort tid efter skuddet er lydt, følger teksten ‘Nothing can touch it’. Det lader til, at RIM har en ganske høj selvtillid, når det kommer til deres produkter.
Tjek selv reklamefilmen lige her.