Blæs på vinden med nyt headset
Vejret er en af de ting, som ikke kan laves om på. Menneskets behov for samtale er en anden – og her kommer Logitechs nye mobile Bluetooth-headset ind i billedet. Med det på øret kan du tale i både med- og modvind og stadig høre og blive hørt.
Logitechs Windstop er en helt ny teknologi, der indkapsler mikrofonen i en ‘akkustisk kontrolleret barriere’ for at forhindre forstyrrelser og give plads til en klar lydkvalitet under varierende forhold. Mobile Freedom Headsettet er desuden udstyret med et støjfilter, som dæmper almindelig baggrundsstøj. Det vejer mindre end 30 gram, sidder behageligt på øret og er tilmed til at betale sig fra.
Produktet har syv timers taletid og op til 300 timers stand-by tid. Det kan betjenes uden brug af telefonen og understøtter bl.a. stemmestyret opkald, trevejs opkald og mute-funktion.
For 599 kroner kan Logitechs Mobile Freedom Headset blive dit.