Bliv Miss Universe via Planet 3
Har du Miss Universe-potentiale, eller kender en der er, så kan du sende et billede til 3 mobilunivers Planet 3 med et billede af dig selv eller en veninde og deltage om at blive udtaget til Miss Universe-konkurrencen i Vietnam til juni.
3 har nemlig indledt et samarbejde med bureauet Pretty Danish, og tilmeldingen skal sker via sms eller mail og Pretty Danish udvælger så den danske kandidat. Allerede mandag d. 2. juni offentliggør Planet 3 navnet på den danske skønhed, der bliver udtaget.
-Vi er meget glade for samarbejdet med 3, og spændte på at se de billeder, 3-kunderne sender ind. Det er vigtigt, at Danmark bliver repræsenteret af en pige, der har det rette udseende, den helt rigtige personlighed og en professionel indstilling. Og det kan jo være, at kandidaten findes blandt 3-kunderne, siger Lene Memborg, indehaver af Pretty Danish.
3 ser selv kampagnen som en sjov og anderledes måde at give deres kunder spændende indhold, forklarer Stine Green Paulsen, 3’s kommunikationschef.
Vinderen skal løbende skrive om konkurrencen via sin blog på Planet 3 – direkte fra Vietnam. På den måde får Planet 3-kunderne eksklusiv backstage-adgang til konkurrencen, hvor man kan se flotte billeder af smukke piger og læse updates på 3Mobilen.
Sådan gør du for at deltage: Send et billede via mms (det koster to kroner) til 1423 eller via mail til competition@3.dk. Alle godkendte tilmeldinger bliver sendt til casting hos Pretty Danish og selve castingen foregår i København fredag d. 30. maj.
For at kunne deltage i Miss Universe via Planet 3 skal man være 18-27 år gammel, minimum 1,74 centimeter høj og velproportioneret – hvad det sidste helt præcis indebærer, kan vi kun gisne om. Derudover skal man være klar til at rejse enten d. 17., 18. eller 19. juni og helt frem til finalen d. 14. juli i Vietnam.
Kampagnen kører kun på Planet 3, og man skal derfor være 3-kunde for at kunne sende et billede ind.