Bliver Fredag til Tre-Dag?
I de andre lande, hvor 3 er startet – er det sket den 3. Og på fredag er det netop den 3. Derfor svirrer rygterne om, at det bliver dagen hvor 3 åbner deres 3G-netværk i Danmark. Som sædvanlig er 3 lukket som en østers om lanceringstidspunktet.
I hvert fald står det fast, at kampagnen for 3 er i fuld gang – både på TV, outdoor og på diverse websites. Samtidig kan man møde 3 personale i flere af de store byer, hvor de viser den nye teknologi frem. Samtidig er 3 klar til at åbne flere butikker i København – bl.a. på Strøget.
Og på fredag indvies 3″s Call Center i København…..
En anden ubekendt er TDC Mobil. Her siger rygterne også at de er klar til at tænde for 3G-nettet. Flere kilder siger uafhængigt af hinanden til Mobil at TDC er meget langt med udrulningen af Nettet – så spørgsmålet er om TDC er klar til at give den gas?
Svaret får vi sikkert på Tredag – øhh fredag.