Bluetel tæt på at blive opkøbt af Teleringen
I følge de papirer, som Magasinet Mobil er i besiddelse af, skriver Kurator i boet efter Bluetel, at der “foreligger en betinget overdragelsesaftale mellem Bluetel A/S og Dansk GSM Service A/S”.
Overdragelsen er betinget af at kreditorerne kan tiltræde aftalen. I følge den betingede overdragelsesaftale erhverver Dansk GSM Service alle aktiver og aktiviteter fra Bluetel A/S og Bluetel Data ApS bortset fra debitortilgodehavender, mellemværende og kassebeholdning. Dermed tyder alt på at Dansk GSM Service også overtager Nokia Concept butikkerne.
Samtidig overtages de ejendomme, som Bluetel A/S butikkerne ligger i.
Prisen for overdragelsen er sat til 8,6 mio. kroner minus medarbejderforpligtelser på 3,1 mio. Dermed er det intet der tyder på, at kreditorerne får ret meget af deres tilgodehavende, da Bluetel skylder et større tocifret millionbeløb væk.
Kurator skriver endvidere at “det forhandlede resultat vurderes som det bedstopnåelige”.
Handlen forventes gennemført 16. juni.