Bluetooth passerer 2 Mbit/s næste år

Bluetooth passerer 2 Mbit/s næste år

Bluetooth Core Specifikation Version 2.0 + EDR rummer en række forbedringer sammenlignet med teknikken i dagens Bluetooth-produkter. EDR, som står for Enhanced Data Rate, kan oversættes til forhøjet datahastighed. Ifølge de nye specifikationer bliver det muligt at overføre data med op til tre gange højere hastighed end nu. Det betyder, at hastigheden kommer over 2 MB pr. sekund.

Produkterne, som følger de nye specifikationer, vil også bruge mindre strøm. De vil kun bruge halv så meget energi som dagens produkter.

Ifølge Bluetooth SIG vil de første produkter, som bliver lavet efter de nye specifikationer, komme på markedet i løbet af 2005. Enhederne vil samtidig være kompatible med de enheder, som findes i dag.