B&O: Nyt produkt vil sætte Danmark på verdenskortet igen
B&O kommer med et nyt produkt på tirsdag og i følge B&O’s direktør, Tue Montani, så har vi noget helt unikt i vente. Det nye produkt vil nemlig ikke kun sætte B&O på verdenskortet igen, men også Danmark. Det siger han til Børsen.
Se også: Musik i mobilabonnement? Se de bedste tilbud
Ny super højtaler fra B&O?
Det står uklart, hvad det er, B&O kommer med, men produktet går under sloganet “Future of Sound” og der spekuleres i, at der bliver tale om en ny super højtaler til mere end 100.000 kroner.
B&O har haft pæn succes med deres serie af højtalere, Beoplay, der høster roser for rigtig god lyd og flot design, men salgsmæssigt har de endnu ikke formået at vende skuden for B&O, der stadig døjer med blodrøde tal på bundlinjen.
Det nye produkt lanceres i morgen klokken 9.