B&O Serenata: Kun musik
Når Samsung og Bang&Olufsen
laver en telefon i fællesskab,
er det på forhånd givet, at det
ikke bliver en masse-mobil.
Hvis man desuden kender
forgængeren Serene, burde man egentlig
ikke blive overrasket, uanset hvad man
opdager, når man gransker den nye mobil
Serenata nærmere. Men det bliver vi.
Måske skyldes det, at Serenata ved første
øjekast ser relativt normal ud. Dette til
trods for, at den ikke ligner nogen anden
mobil. Den ser nemlig normal ud, hvis
man sammenligner den med den lettere
absurde Serene.
Skærmen er nederst!
At Serenata ikke har noget tastatur,
men i stedet er udstyret med et stort
scrollhjul, er det, der først og fremmest
gør, at den udseendemæssigt adskiller sig
fra andre mobiler. For det andet har man
valgt at placere skærmen i telefonens
nedre del. Den placering fungerer dog
bedre, end man skulle tro, i hvert fald hvis
man, som undertegnede, er højrehåndet.
Holder man telefonen i højre hånd, er
det meget sjældent, at tommelfingeren
kommer i vejen for noget væsentligt på
skærmen. For at teste, vender vi mobilen
om og holder den med scrollhjulet nedad
og skærmen opad.
Udfordrende hjul
Så forstår vi, hvorfor Bang&Olufsen
har valgt den placering, de har. Det er
helt enkelt mere ergonomisk og bekvemt
ikke at skulle bøje tommelfingeren så
meget. Selve hjulet føles dog alt andet
end ergonomisk. Det er alt for let at dreje
på. Med bare en smule modstand ville vi
slippe for gang på gang at dreje for langt
og være nødt til at dreje tilbage igen for
at havne rigtigt.
Mest tydeligt er det, når man skal
skrive en SMS. Bogstaverne er ordnet
i grupper af tre, lidt som på et almindeligt
tastatur. Præcis som på en almindelig
telefon kan man vælge at bruge T9,
hvilket gør det lidt lettere. Men hjulet
skal alligevel drejes frem og tilbage for
hvert bogstav, man vil
skrive. Opdager man, at man
har skrevet forkert, må man først klikke
på skærmen for at komme ud af selve
skrivningen, flytte markøren ved hjælp
af hjulet, så den kommer derhen, hvor
man vil ændre, foretage ændringen og
så gå ud af skrivningen igen og flytte sig
tilbage til der, hvor man var inden.
Hjulet bruges også, når man skal taste
et telefonnummer. Så vises cifrene i en
cirkel på skærmen, og det er let at tro, at
man skal trykke direkte på hvert ciffer.
Men her mærker skærmen slet ingen
berøringer, og den eneste måde at "taste"
cifrene på er at ved hjælp af hjulet at dreje
markøren langs cirklen, og når man er
fremme ved det ciffer, man vil have, trykker
man på knappen i midten. Hvis der er
den mindste grund til at tro, at man kommer
til at ringe til en person mere end
en gang, er der altså alt mulig grund til
at gemme nummeret i telefonbogen for
ikke at skulle trykke det samme nummer
en gang til med hjulet, for det er virkelig
en udfordring for tålmodigheden.
Vellykket trykfølsom
skærm
Ellers synes vi faktisk, at Bang&Olufsen
har tænkt rigtigt, da de udformede touchscreenen.
Den er et vellykket eksempel
på en trykfølsom skærm, der fungerer
udmærket uden pen. Man har begrænset
funktionerne, der kan styres via skærmen
til et fåtal: Man kan altid komme til
musikafspilleren ved at trykke i øverste
venstre hjørne, man kan få menualternativer
frem ved at klikke i det øverste
højre hjørne, og i skærmens underkant
kan man få tre genveje frem til funktioner,
man selv kan vælge. Det fungerer
fint, og vi kommer aldrig ud for, at en
forkert funktion bliver aktiveret, fordi
man placerer fingeren lidt ved siden af,
hvilket ellers kan være et problem med
trykfølsomme skærme uden pen.
Udover hjulet og manglen på tastatur
virker telefonens design gennemtænkt.
På bagsiden sidder en fod, der kan klappes
ud, så telefonen står stabilt, når man
stiller den fra sig for at lytte til musik eller
se på film. Når højttaleren ikke bruges,
ligger den beskyttet bag skærmen, og
mekanismen til at skyde den op føles
gedigen.
Lyd i særklasse
Det er lyden fra højttaleren
og også