Børnearbejde bag mobilbatterier

År 2006 stod genopladelige batterier af typerne litiumion eller litiumpolymer (de typer, der bruges i mobiltelefoner og bærbare computere) for 25 procent af verdensforbruget af metallet kobolt. Andelen forventes af stige i år. Kobolt bruges også i mikrofoner og høretelefoner.

Størstedelen af disse komponenter til mobiltelefoner produceres i dag i Kina. Kina får omkring 90 procent af sit kobolt fra Afrika, næsten udelukkende fra Congo og Zambia. Denne kæde er blevet kortlagt af organisationen Swedwatch (svensk organisation der overvåger, hvordan svenske forbrugere og selskaber påvirker fattige lande.)

Her kommer det for dagen, at minearbejdere arbejder under usle forhold for en løn på under en dollar om dagen. I Congo beregner man, at 50.000 mindreårige arbejder med at bryde kobolt. I Zambia omkom 80 personer i mineindustrien i 2005, og ødelæggelserne af miljøet er omfattende.

Man har interviewet minearbejdere, der vidner om, hvordan selskaberne henter store rigdomme op ad jorden, der kun for en meget lille del kommer lokalbefolkningen til gode.

Swedwatch har kontaktet markedets 20 ledende producenter af forbrugerelektronik og konstaterer, at ingen af dem har taget sig af disse spørgsmål i nogen nævneværdig udstrækning.

– Hovedansvaret ligger hos mineselskaberne og landenes regeringer, men konsumentelektronikselskaberne har mulighed for at påvirke og bærer derfor en del af ansvaret, siger Sara Nordbrand, der har skrevet rapporten.

Ifølge Swedwatch har efterspørgslen fra konsumentelektronikindustrien ført til en prisstigning på kobolt, hvilket viser, at den har en stor indflydelse på markedet. Men leverandørkæden er kompliceret.

– Konsumentselskaberne køber ikke selv metaller, og ingen af dem havde kortlagt leverandørkæden, da vi spurgte dem. Hewlett Packard siger, at man gør det nu, og de vurderer, at der er 5-6 led, før metallerne når dem, fortæller Sara Nordbrand.

Samtidig, påpeger hun, er det konsumentselskaberne selv, der har valgt at have det sådan, og komplicerede leverandørkæder er ikke en undskyldning for ikke at have kontrol.

– Der er måder at forkorte kæden på, for eksempel ved at undgå at købe metaller på spotmarkedet. Vi ved, at Sony Ericsson har meddelt sine underleverandører, at de vil have det sådan. Det er en positiv besked.

Hun fortæller også, at hun har talt med en metalleverandør, der stiller visse krav, blandt andet at der ikke må forekomme børnearbejde. Men konkurrencen er hård fra blandt andet kinesiske firmaer, der ikke stiller krav til minearbejdet.

Hvad kan vi som forbrugere gøre?

– Det er ikke helt let, det er svært at foretage valget som forbruger i butikken, hvor alle telefoner er ens, uanset hvor de er produceret. Man må stille spørgsmål og vise, at man er parat til at betale ekstra for telefoner, der er produceret under ordentlige forhold, forklarer Sara Nordbrand.