Braven BRV-1 test – Ekstrem hårdfør Bluetooth-højtaler

Der findes Bluetooth-højtalere i alle mulige afskygninger – Braven BRV-1 hører til blandt de absolut mest hårdføre, når det kommer til vand, støv og slag.

Braven BRV-1 test – Ekstrem hårdfør Bluetooth-højtaler

Er du ude efter en bluetooth-højtaler til udendørsbrug, så kommer du ganske enkelt ikke uden om Braven BRV-1, når du skal overveje, hvilken du skal købe.

Braven BRV-1 er nemlig ret specielt designet og minder faktisk rigtig meget om de ekstremt hårdføre telefoner fra Sonim.

Braven BRV-1 er lavet i hårdfør gummimateriale med aluminiumsplade foran højtaleren, naturligvis med en masse små huller så lyden kommer ud og den er IPX5-certificeret, og vand og støv lader ikke til at være et problem.

I vores testperiode regnede det ikke, men vi hældte vand over den fra en vandkande uden at den tog skade. Vi har også prøvet at skubbe den ud over bordkanten ti gange i træk uden at den tog skade.

Det havde dog været til topkarakter, hvis man rent faktisk var garanti for, at den kunne klare at blive tabt ned under vand. Så havde den jo været fuldstændig ideel til pool-festen, strandturen, campingturen og så videre.

Læs om meget andet tilbehør til smartphones her.

Der er ikke tale om en specielt køn højtaler sammenlignet med så mange andre, men det hårdføre materiale taget i betragtning er man sluppet rigtig heldig fra det.

Den ser tung og massiv ud, men er faktisk let – generelt virker den selvfølgelig utrolig velbygget og holdbar. Tasterne til power, play og volumen er bygget fint og diskret ind på højtaleren.

Bag på højtaleren sidder oplader, jackstik og trykker man på batteri-knappen, viser en batteriindikator, hvor meget batteri der er tilbage.

Bruger man bluetooth, kan man lukke bagsiden med en skruekapsel, hvilket jo gør den endnu mindre sårbar over for for eksempel et regnskyl.

Allerede den allerførste gang, hvor vi kobler telefonen til højtaleren, når vi høre, at lyden er god – specielt størrelsen taget i betragtning.

Der er massiv bund i lyden og detaljerne står klart frem. Fyrer man volumen op på max, lyder det lidt skingert, men det er helt normalt for produkter som disse. Holder man lydniveauet lidt lavere, får man en rigtig god lyd – 80 procent af max-volumen skal man ikke over. Men så er lyden stadig væk høj.

Batteriet skulle række til 12 timers uafbrudt afspilning og det virker faktisk til at holde stik.

Der er ikke så mange dikkedarer ved brugen – det er lige til at tage den i brug og betjene den.

Bluetooth-delen fungerer fint og vi har ikke oplevet, at den har smidt os af.

Man kan også koble sin musikafspiller sammen med BRV-1 med jackstik. Klassisk og praktik.

Vi savner lidt muligheden for at koble mobil og højtaler sammen via NFC. Det er smart, at man kan bruge højtaleren til at lade ens smartphone op med, hvis man kommer i strømnød på farten. Da batteriet kun er på 1.400 mAH, bliver det dog hurtigt tømt, hvis man bruger den som oplader.

1.300 kroner er også en slags penge for en mobil højtaler, men skal man have lyd på dette niveau kombineret med så hårdføre materialer, så virker den fornuftig og der findes ikke rigtig et godt alternativ til Braven BRV-1.

Braven BRV-1  fakta, pris og karakter:

Vægt: 346 gram

Batteri: Genopladeligt, 1.400 mAh, cirka 10 timers spilletid på en opladning

Højtaler: 6 watt

Pris: Cirka 1.300 kroner

 

Karakter:

Design: 9/10

Komme i gang: 9/10

Lyd: 9/10

Opkobling: 7/10

Pris: 7/10

Samlet: 82 %

topkarakter-logo