Brugernes dom: Sådan er Samsung Galaxy S III

Samsung Galaxy S3 roses af mobiltestere verden over, men hvad synes almindelige brugere egentlig om Samsung nyeste topmodel. Vi har givet tre styk Galaxy S3 til tre læsere - læs deres første indtryk her.

Brugernes dom: Sådan er Samsung Galaxy S III

Første uge, test af Samsung Galaxy S III, ved Stine Bang Iversen.

Her er lidt tanker og erfaringer fra en smartphone-rookie. I vil ikke møde særlig mange tekniske overvejelser – mere ting som ”virker det?” – ”er det logisk”? –  og ”hvad får jeg ud af det”? Med en nok lidt mere kvindelig vinkel, end de gængse anmeldelser man støder på…

At få en Samsung Galaxy S3 i hænderne efter i 1 1/2 år at have haft sin første 1-krones smartphone (HTC Wildfire), er som at gå fra en Fiat til en Porche (her ville jeg gerne have fundet en god kvindelig sammenligning, men BH-mærker og make-up producenter sender bare ikke helt samme stærke signal).

Det første, der ramte mig, da jeg pakkede ud og fik tændt monsteret var (vel efterhånden den klassiske) ”Nøj den er stor” og ”Wau, en flot skærm”.

Og da jeg gik i gang med at tilpasse, var det der slog mig, hvor dejligt det var den reagerede – som jeg regnede med.

stine sammen

Altså jeg fandt de ting, jeg skulle bruge, der hvor jeg regnede med. Hvor meget af det der skyldes min gamle mobil også var en Android er jeg lidt usikker på. På mig virkede det i hverfald meget logisk, men jeg ved ikke, om det ville være lige så logisk for en iOS-bruger.

Jeg havde allerede en del kontakter, da den gik i min Gmail og Facebook og hentede kontakterne ned derfra (og Endomondo endda). Hvis jeg havde været lidt mere tjekket med mine Gmail-kontakter på forhånd, havde jeg ikke haft behov for mere, men jeg havde stadig nogle kontakter på mit gamle SD kort jeg ville have over, så det krævede efterfølgende noget oprydning.

Mht design havde jeg på forhånd været lidt loren. Jeg havde haft en S2 i hænderne tidligere, men den virkede meget plastikagtig på mig. Jeg er i virkeligheden nok mere til det tunge, rene look som f.eks. iPhone 4S og Nokia Lumia 800.

Men jeg må sige, at når man først står med den, er den ikke så ringe endda. Jeg vil nok aldrig synes, det er verdens smukkeste mobil (den pris går for tiden til Lumiaen), men indhold er jo vigtigere end det ydre (i alle livets henseender). Og i min søgen efter min næste mobil er Lumiaen fravalgt – bl.a. pga. kameraet.

Plastik-looket er væk, og da den er utrolig tynd og let i det, virker den ellers ret store mobil ikke helt så voldsom, som da jeg lige så den første gang. Selv i en kvindehånd.

Jo den er stor, men det er også noget, jeg er blevet rigtig glad for. Pludselig behøver jeg ikke zoome ind i Wordfeud. Der er så meget plads, at jeg kan overskue det hele.

stine wordf

Det eneste, jeg har skulle bruge lidt ekstra tid på, er i samspillet med min MacBook Pro. Jeg bruger iPhoto og er ret glad for det, og det var ikke ligetil at få mine fotos over i iPhoto. Det krævede et ekstra program (som SGS3 heldigvis selv gør opmærksom på), lidt trækken frem og tilbage mm.

Jeg havde godt nok håbet, jeg bare kunne tilslutte den som et kamera i iPhoto, men så let skulle det ikke være. Men de næste uger vil vise hvor besværligt det kommer til at føles. Der er jo også Dropbox, så jeg må lige se hvad der fungere bedst.

Mere om temaet

Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 25/6/2012 rettede vi nyt fokus på sagen med fortællingen om Stor GPS test – 6 enheder til bilen – Læs her. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..