Brugernes dom: Sådan er Samsung Galaxy S III

Første uge, test af Samsung Galaxy S III, ved Sigurd Brandt.

Inden jeg begynder at fortælle om mine første indtryk af Samsung Galaxy S3, vil jeg kort fortælle hvilken baggrund, der er med til at farve min holdning til smartphones.

Jeg har været hele paletten rundt, hvilket vil sige jeg både har haft en iPhone 3G, Samsung Galaxy S, Samsung Galaxy Nexus, Nokia Lumia 800 og Samsung Galaxy Note – i nævnte rækkefølge.

Når jeg er på udkig efter en ny mobil, er det et helhedsindtryk, som påvirker mig. Er telefonens brugerflade intuitiv og sammenhængende? Vil  funktionerne gøre det lettere/sjovere/hurtigere for mig at bruge?

Nogle af de ting, som først springer frem er skærmen. Som I kan regne ud, så er det, hvad der gjorde, at jeg faldt for Note. Skærmen er i mine øjne telefonen, hvis den er grund til irritation, kan resten af telefonen være lige gyldig. Designet som helhed er vigtigt for mig i den forstand, at jeg godt kan lide den følelse af, at når jeg kigger på min nye gadget, så skal den indbyde til, at jeg samler den op og ser, om der er sket noget nyt siden sidst.

Det næste jeg kigger efter er et batteri, der i hvert fald kan holde en dag, så jeg ikke skal have kablet i baglommen bare for at tage en dag på studiet. Jeg bruger primært min telefon til at gå på nettet, tjekke skema ifm. studiet, læse og sende mails, se vejrudsigten og tage impulsive billeder. På diverse nattevagter bliver den også flittigt brugt til spil.

Jeg har som nævnt været igennem et par telefoner, og det er fordi jeg i bund og grund blev træt af dem – enten pga. mangler/irritationer eller at de simpelthen er direkte kedelige.

Det gjorde så også mine forventninger til Samsung Galaxy S3 var så meget højere. Jeg sad og streamede præsentationen over Samsungs live stream, da den blev præsenteret i London, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle synes om designet eller om natur temaet, som virkede til at være blandt de primære ting, der blev spillet på.

Jeg lidt betænksom over, at Samsung havde valgt at bruge Super HD AMOLED  (pentile), for det var noget af det jeg var blevet irriteret over på Samsung Galaxy Nexus, da der, med automatisk lysniveau aktiveret, ofte var grynet billede ved ensartede farver.

Til gengæld virkede det som om, der virkelig var blevet tænkt på brugervenlighed, fx Smart Stay, muligheden for at ringe direkte til en person, ved blot at hæve telefonen op til øret, den diskrete vibration, ved missede opkald, når man samler telefonen op, vende telefonen rundt, så den automatisk bliver lydløs etc.

Det er sådan nogle funktioner, jeg kan se en ide med, fordi de tilføjer brugbare funktioner til min hverdag. Stemmestyringen ser jeg stadig som en gimmick i Danmark, da det, i mine øjne, stadig er forbeholdt et festtrick som i ”lad os se hvad den siger til det her”, og det er udelukkende, fordi det ikke understøtter dansk endnu.

Første indtryk
Det skal lige siges til at starte med, at jeg har undgået at læse anmeldelser af telefonen på nettet, for at undgå at blive påvirket af deres vurderinger.

Da jeg fik telefonen, var jeg selvfølgelig spændt. En lille, men kompakt æske, blev udleveret af et bud. Det første, der møder mig, når jeg pakker den ud, er en hvid Galaxy S3, med stort set udelukkende skærm – det er en god ting.

Ironisk nok synes jeg først telefonen virkede lidt lille, men på det punkt er jeg selvfølgelig også farvet af en mobil på 5,3”. Telefonen virkede, uden batteriet i, en smule for let i hånden, men da batteriet kom i, synes jeg den fik en rigtig behagelig vægt.

Den blanke/glossy bagside giver telefonen en god fornemmelse i hånden, hvor jeg både får en fornemmelse af kvalitet, men samtidig, og næsten vigtigere, en følelse af, at telefonen ikke glider ud af hånden særlig let. Den fornemmelse har jeg nogen gange med min Galaxy Note. Ikke bare fordi, det er en stor telefon, men fordi bagsiden ikke giver ret meget modstand. Det er ingen sag at have telefonen i lommen, og jeg lægger ikke mærke til den, når jeg sidder ned eller bevæger mig.

Med hensyn til designet, så synes jeg, telefonen generelt er ret vellykket. Den er for det første langt pænere i virkeligheden end på billederne. Jeg kunne godt tænke mig at se den blå version i virkeligheden, fordi den så ud til at have et børstet udseende på fronten, som taler ret godt til min indre drengerøv.

Fronten af telefonen indbyder til at bruge den, med den let buede skærm ud mod kanten. Jeg kan godt lide, at telefonens metalkant rundt om siden har et børstet udseende, så den ikke ser alt for poleret og ”pæn” ud. Det prikker dog alligevel lidt til min indre æstetiker, at jeg kan se samlingen af metalkanten i alle fire ”hjørner” samt langs kanten.

Jeg kunne godt komme med det sædvanlige kritikpunkt, at bagsiden bare er et stykke tyndt plastik, men det er ærligt talt ikke fair, synes jeg. Vi, som forbrugere, er med til at presse fabrikanterne mod tendenser, der afspejler vores ønsker, og nogle af de ønsker, er, for mange, tyndere telefoner og mulighed for at skifte batteriet ud.

De to ting kombineret gør, at vi skal kunne tage bagsiden af, og det betyder nu engang, at det må blive et lidt tyndt stykke plastik. Sandheden er den, at når bagsiden sidder på, så føles telefonen som en gennemarbejdet enhed. Der er ikke nogen knirken, og det lyder ikke engang hult at prikke til den med neglen – det føles solidt.

Det er samtidig et stort plus i min bog, at Samsung har droppet det lille bump i bunden af telefonen, som har været på deres tidligere Galaxy modeller. Volumenknapperne og tænd/sluk-knapperne sidder fast og giver en god følelse af respons, når jeg trykker dem ind.

Home-knappen synes jeg derimod er for lille og lidt træg. Den kunne sagtens have været 2-3mm højere, så den var lidt nemmere at fange med tommelfingeren. Forstå mig ret, den skal hellere være lidt træg end løs, og man kan sagtens ”finde den”, jeg synes blot, det ville give et bedre feedback, at trykke ned på en større knap. De to touch-knapper på forsiden, tilbage og indstillinger har Samsung valgt at kamuflere bedre end på tidligere enheder, og det synes jeg klæder telefonen rigtig godt, da det giver et mere rent udseende.

Som bagatel kan det nævnes, at den den hvide forside tillader noget af baggrundslyset at slippe ud ved siden af udskæringerne/knapperne, men det var noget jeg opdagede i mørke, og kun noget jeg lægger mærke til i mørke. Hvis det er noget, du ved på forhånd, vil irritere dig, så er den blå nok et bedre valg.

Overordnet set, er telefonen kommet godt fra start og givet mig et godt indtryk.

Efter lidt brug.
Efter at have kigget på telefonen i slukket tilstand er det næste naturlige skridt at se, hvordan den så fungerer. Noget af det første jeg overhovedet lægger mærke til er, at opstartsanimationen kører helt flydende.

Det lyder måske som en sjov ting at lægge mærke til, men jeg har bare lagt mærke til, at for rigtig rigtig mange telefoner, så hakker den første animation altid, så det, at den ikke gjorde det her, fik mig til at forvente ekstra meget af telefonen.

Opsætningen af telefonen gik hurtigt, og allerede ved de første indtastninger kunne jeg mærke på telefonen, at den ikke havde tænkt sig at lade mig vente ret længe på den.

Tre kontoer var det muligt at sætte op til at starte med – Samsungs konto til synkronisering af telefon med henblik på primært sikkerhedskopiering og køb af apps fra deres Samsung Apps, en Google konto og en Dropbox konto.

Til min store overraskelse blev min dropbox konto opgraderet med 50 GB(!) i 24 måneder efter at have parret telefonen med min dropbox. Det betyder samtidig også, at billederne jeg tager med telefonen automatisk bliver uploadet til dropbox i en dedikeret mappe.

Jeg har ellers altid valgt sådanne synkroniseringsmuligheder fra, fordi jeg synes det var lidt pjattet, at billederne automatisk skulle ligge flere steder, men nu her, hvor jeg også har undersøgt kameraet, har det været kanon bare at kunne finde billederne på Dropbox uden at skulle til at sende dem til mig selv over mail.

Synkroniseringen med min Google-konto forløb næsten smertefrit. Alle kontakter m.m. blev synkroniseret og telefonen begyndte automatisk at hente apps ned fra Play Butik. Det undrede mig dog lidt, hvordan den prioriterede, for den hentede ikke alle programmer ned, og der var ikke nogen sortering i hvilke apps jeg havde installeret på min Note.

Omvendt er det hurtigt at fikse, og det vigtigste for mig er kontakter og kalender, så jeg kan se mit skema og alle mine aftaler, samt komme i kontakt med venner og familie.

Skærmbilledet, der møder mig er minimalistisk og flot. Jeg fanger hurtigt mig selv i at kigge efter samme grynede skærmbillede som jeg så på Galaxy Nexus, og der er intet at sætte en finger på. Skærmen står super flot, selv med nedsat lysstyrke.

Samsung kunne dog godt optimere deres regulering af den automatiske lysstyrke, for skærmen er generelt lidt for mørk til min smag. Transaktionen mellem de forskellige hjemmeskærme sker forbløffende hurtigt og med en fancy lille effekt, som giver fornemmelsen af at bladre i et kartotek.

Efter nogle dages brug og større belastning af hukommelsen på telefonen kører den stadig upåklageligt. Jeg er personligt mere til den rene oprindelige oplevelse af Android og med Galaxy S3 er Samsungs egen TouchWiz brugerflade markant nedtonet på telefonen, og balancen mellem ren Android 4.0 Ice Cream Sandwich og TouchWiz er ramt ret godt i forhold til min Note, hvor jeg synes man skal lede noget længere tid i systemet, for at få samme fornemmelse af Android.

Steder hvor jeg ligefrem synes TouchWiz forbedrer telefonen er bl.a. ved ”rul-ned”-menuen, hvor der er en fiks feature med muligheden for at slide til siden på de øverste indstillinger og få flere indstilliger frem lige ved hånden. Rigtig smart feature! ”Rul-ned” menuen (i mangel på bedre betegnelse) kan med ICS 4.0 også aktiveres ved lock screen, hvilket giver en hurtig adgang til de gængse indstillinger uden at skulle ad for mange omveje.

Natur-temaet, som jeg nævnte ovenfor, har faktisk vist sig at være fornøjeligt, hvis man kan bruge sådan et ord om det. Temaet gennemsyrer rigtigt nok telefonen, men det er ikke et irritationsmoment, som jeg først havde set det til at være. En besked giver et let fløjt, alarmen er indstillet til at være fuglekvidder sammen med en baggrundsmusik fra et klaver kombineret med rindende vand, låseskærmens animation er som om fingeren blidt føres hen over en vandoverflade.

Det lyder lidt hippie-agtigt, kan jeg da godt høre, men det er faktisk behageligt at vågne op til en stille og rolig melodi om morgenen frem for en alarm som taget ud af Duke Nukem. Der findes også almindelige alarm toner, de er dog i stærkt undertal.

Blandt ekstra små funktioner kan også nævnes, at alarmen, til min store undren, konsekvent vækkede mig nogle minutter før jeg havde sat den til, indtil jeg fandt ud af ”Smart Alarm” var slået til. Smart alarm starter alarmen op 3 minutter inden man har sat den til og starter med en meget lav lydstyrke, som gradvist øges op til fuld styrke til det tidspunkt, man har sat alarmen til. En diskret funktion, som er med til at sætte fokus på den indsats, der trods er blevet lagt i telefonen fra Samsungs side.

Hvilke funktioner har jeg taget til mig?
Telefonen har en overflod af funktioner, og jeg opdager hele tiden nye. En af de funktioner, som jeg hæftede mig ved til introduktionen af Samsung Galaxy S3 var bl.a. S Stay.

S Stay er en funktion, hvor kameraet på forsiden af telefonen holder øje med, om der er nogen, der kigger på telefonen, og såfremt der er, vil telefonen ikke gå i dvale, før der kigges væk. Jeg bruger selv briller til dagligt, og jeg var spændt på at se, om funktionen kunne fungere på trods af dette.

Generelt set vil jeg sige, at funktionen fungerer bedre, end jeg havde regnet med. Jeg prøvede at sætte ”sleep timer” til 15 sekunder, med den bagtanke, at jeg måske ville spare batteri ved at telefonen meget hurtigt ville gå i dvale, når jeg ikke brugte den, men når jeg gjorde, ville telefonen forblive tændt. Det fungerer. Kort sagt. Selvfølgelig siger det sig selv, at der skal lys til, for at kameraet kan genkende ansigtet, og telefonen skal pege mod ansigtet.

Telefonen kan ikke ligge på bordet, mens du kigger skævt ind på den, så vil det ikke fungerer. Udover det, veksler telefonen mellem den normale strømstyrke og strømstyrken, man ser lige inden dvale, men det er en mindre bagatel.

En anden funktion, er kalenderen. Jeg kender opbygningen fra min Note, men jeg synes den er værd at nævne. Der er en god implementering af flere kalendere med mulighed for at skifte mellem år, måned, uge, dag, dagsorden og opgave. For at skifte mellem år, måned, uge og dag kan man simpelthen bare lave samme zoom bevægelse, som når man er på internettet. Jeg abonnerer på flere kalendere, både i forbindelse med studiet, men i og med jeg bor på et kollegium og er aktiv i udvalg der, så abonnerer jeg også på kalendere der, bl.a. til bookning af festrum. Som prikken over i’et følger der en brugbar widget med, der giver hurtig adgang til . Det hele kører som det skal.

Jeg har to mail-konti sat op på telefonen. Den ene er min studiemail og den anden er min almindelige Google-mail. Studiemailen er sat op til Samsungs egen email applikation gennem en Microsoft Exchange konto. Opsætningen var smertefri; jeg indtastede mine brugeroplysninger, og så fandt telefonen selv den fornødne information fra studiets servere. Selve applikationen inddeler mine mails efter tidspunkt jeg har modtaget dem, og hver thumbnail giver et overblik over afsender, emne og den første linje af mailen. Simpel konfiguration, som gør det den skal.

Samsungs fikse features har også fundet vej hertil, på trods af det virker en smule klodset. Hvis jeg har scrollet langt ned på listen over mails kan jeg komme til tops ved at tappe to gange på toppen af selve telefonen. Det er sikkert et patent hos apple, der gør, at de ikke må følge samme eksempel, hvor man bare trykker på status baren øverst. I min verden føles det bare lidt pudsigt at sidde og ”slå” på telefonen, for at få den til at køre op, men hver mand sin holdning. Google mailen tror jeg de fleste er bekendt med, så den vælger jeg at hoppe let og elegant hen over.

S notat er en notes app, hvor der både kan tegnes og skrives. Det er rart at have en applikation ved hånden, hvor jeg hurtigt kan skrive ting ned, som jeg skal huske. Som sagt kan der også tegnes, dvs. der er adskillige muligheder for at vælge mellem pensel, blyant, kuglepen og en marker til overstregning. Igen kender jeg det fra min Note, men der synes jeg til gengæld den del giver mere mening netop med den stylus, der følger med til Noten.

En sådan stylus fungerer ikke til Samsung Galaxy S3, så man har kun fingeren tilbage at gøre det med, med mindre du har lyst til at sidde med en stor stylus, som det kendes fra accessories til bl.a. iPads. Det ,jeg prøver at sige er, at noteprogrammet er rigt udstyret med funktioner, men hvor nogle af funktionerne mere er lidt for sjov i mine øjne.

Tilbage står et praktisk notesprogram til brug med det almindelige on-screen keyboard, som jeg ofte bruger, når skal notere noget hurtigt. Noten kan, om man vil, enten ligges ud på en hjemmeskærm som widget eller som baggrund for selve skærmen.

Det var mine første indtryk af telefonen og nogle af de funktioner, jeg har lagt mest mærke til siden jeg fik mulighed for at lege med telefonen.

I de kommende artikler, vil jeg bl.a. komme ind på browseren, opkaldskvalitet, GPS ifm. løbeture, filmoplevelsen, musikkvaliteten og mere, som jeg sikkert endnu ikke har opdaget, den kan, endnu.

Jeg har også været i gang med kameraet, hvor jeg har kigget på, hvor godt det klarer sig, når det skal filme og tage billeder af kampsport. Jeg er lydhør overfor jeres forslag/ønsker, så kom endelig med dem i kommentarerne herunder.

Bedste pris på Samsung Galaxy S22 finder du på Mobilpriser.dk