Bush på mobilen
I Sorrents nye spil til mobilen, kan du få afløb for dine aggressioner mod George Bush – eller mod John Kerry for den sags skyld. Enten ved at indtage rollen som den ene af de to kandidater eller ved at bokse direkte mod din hovedmodstander. Campaign Mode er en anden mulighed; her bokser du mod et hold, der enten repræsenterer republikanerne eller demokraterne -vinder du, skal du møde holdets præsidentkandidat ansigt til ansigt.
Efter hver kamp sender telefonen resultatet til Sorrents website, hvor den sammenlagte stilling forefindes. I skrivende stund fører demokraten John Kerry.
Spillet er desværre kun tilgængelig gennem amerikanske mobiloperatører og for mobiler, der kan vise almindelige websites. Se mere på www.sorrent.com