C901 – ny Cybershot-mobil fra Sony Ericsson
Mobile World-messen i Barcelona i næste måned er årets helt store mobil-event, hvor et hav af nye mobiltelefoner og tjenester ser dagens lys.
En af dem bliver formentlig modellen tidligere kendt som Filippa, som der nu er der kommet flere billeder af samtidig med, at den altså også har fået et rigtigt Sony Ericsson-navn, nemlig C901. Den kommer formentlig til at ligge i de højere prislag.
Den holder et traditionelt candybar-format, men tykkelsen er ikke oplyst. Det spekuleres dog i, at der er tale om en ret slank mobil, ellers får den det svært i samme prisgruppe som C902 og C905.
C901 skulle have rigtig Xenon-blitz og et 5-megapixelkamera, C902 har til sammenligning kun fotolampe. Bedømt ud fra billederne kunne den også se ud til at have større skærm end C902.
Ifølge bloggen SEMC Blog sættes den til salg til april.