C903 – ny kameraslider fra Sony Ericsson
Den nye Sony Ericsson C903 er den anden dedikerede kameramobil af denne type fra den japansk-svenske producent. Fra bagsiden ligner C903 et rigtigt kamera, og på fronten finder man genvejstaster til kameraet.
Det er tydeligt, at kameraet er i centrum i C903, så lad os starte med det. Kameraet understøtter autofokus og kan tage billeder i størrelser op til 5 megapixels. Blandt kamerafunktionerne finder man også Smile Shutter, BestPic og HPs printtjeneste Snapfish. Foruden dette kan man også gøre bruge af Flickr og Picasa direkte på telefonen. Skærmen er 2,4 tommer stor, og altså rigelig stor som kamerasøger.
Blandt telefonens andre funktioner finder vi a-GPS, YouTube, chat-visning af meddelelser og TV-out. Ifølge Sony Ericsson, skal C903 udvide producentens udvalg af telefoner i mellemklassen:
– C903 Cyber-shot er den kreative og elegante mobiltelefon, der udvider vores midterste segment, fortæller Daniel Sandblom, der er global marketingsmanager for Sony Ericsson, i en pressemeddelelse.
C903 er en quad-band GSM / tri-band HSPA-telefon. Den måler 97 x 46 x 16 millimeter og vejer 96 gram.
Den kommer på markedet i løbet af andet kvartal i tre forskellige farvevarianter – Glamour Red, Laquer Black og Techno White.