Cardninja test – smart minitegnebog til din smartphone

Cardninja er en minitegnebog til din smartphone, der fungerer rigtig godt.

Cardninja test – smart minitegnebog til din smartphone

Mange af os er næsten helt holdt op med at bruge fysiske penge, hvilket gør, at tegnebogen kun agerer kortholder til betalingskort, legitimation og et par andre mere eller mindre brugbare kort.

Cardninja kan, forudsat at du kun har brug for at have to-tre kort med, erstatte tegnebogen og placere den på bagsiden af telefonen.

Det hele er en lille stoflomme, der fæstes ved hjælp af stærkt dobbeltklæbende tape på bagsiden af mere eller mindre hvilken som helst smartphone.

Find masser af tilbehør til din smartphone her

Meget mere end det er det ikke, og efter et par ugers test, hvor Cardninja agerede rejsekortholder, viste den ingen tegn på at begynde at løsne sig.

Selvfølgelig bliver din allerede dyre telefon mere værdifuld for dig, hvilket er både godt og skidt, men synes du, det er mere godt end skidt med en ”smartphone-tegnebog”, er det her en billig måde til at mindske mængden af sager i bukselommerne.

 

FAKTA

Navn: Cardninja

Type: minitegnebog til smartphones

Web: www.cardninja.com

Pris: Fra ca 100 kr

Karakter: 7/10