Case+ giver plads til to sim-kort i iPhone 5

Firmaet Digirit har startet en netindsamling til at finansiere det nye Cover+, der vil give plads til to sim-kort i iPhone 5.

Case+ giver plads til to sim-kort i iPhone 5

Vi støder af og til på læsere, der gerne vil have plads til to sim-kort i deres telefoner. Udbuddet af den slags telefoner er nemlig meget begrænset og findes primært i andre verdensdele end vores og der er først og fremmest tale om billige modeller.

Udover HTC One Dual Sim kan ingen af de andre topmodeller tilbyde den slags funktionalitet.

Nu satser tilbehørsproducenten Digirit på at producere et cover, der skal give iPhone 5 mulighed for at understøtte to sim-kort.

Det nye cover har fået navnet Case+ og består af en løsning med et plaststykke som dækker bagsiden på iPhone 5 samt en ny sim-kort-plads, som altså vil erstatte den sædvanlige plads i telefonen.

Den nye plads kan rumme to sim-kort og takket være Digirits eget software, vil man så kunne skifte mellem sim-kortene uden at behøve at slukke sin iPhone 5.

Ifølge Digirit skulle den være tilpasset iPhone 5, men det virker meget sandsynligt, at der også kommer et cover, der understøtter iPhone 5s og iPhone 5c.

Dog skal der hentes penge ind til projektet via crowfunding-sitet HWTrek. Indsamlingen løber frem til og med 11. januar og målet er at indsamle 40.000 dollar, hvilket svarer til knap 220.000 kroner.

 

Historien er ikke slut

Sagens videre udvikling om temaet. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 16/12/2013 vinklede vi sagen videre med en ny vinkel på temaet Duel: Nexus 5 vs iPhone 5s – Den næste artikel om emnet finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..