CBB fjerner fri SMS

CBB fjerner fra 10. januar fri SMS. For 80 procent af vores kunder, betyder det billigere SMS-priser, lyder det fra CBB-direktøren.

CBB fjerner fri SMS

Ganske overraskende fjerner CBB Mobil pr. 10. januar fri SMS konceptet. I hvert fald kommer SMS-beskeder herefter til at koste 1 øre, hvis man ellers tegner det nye produkt CBB SMS.

– Vi har valgt at gå bort fra 99 kroner for fri SMS og i stedet tilbyde CBB SMS for 79 kroner om måneden. Og så koster SMS 1 øre. Dermed skal man op og sende 2000 SMS’er om måneden før man IKKE sparer penge på det nye koncept, forklarer Teddy Søgaard-Pedersen fra CBB Mobil til Mobil.nu. Og der er faktisdk mindre end 20 procent af vores kunder, der sender mere end 2000 SMS-beskeder om måneden. Derfor vil vi hellere tilgodese de 80 procent, der vil få en endnu lavere mobilregning, end de sidste 20 procent, lyder det fra CBB-direktøren, inden han igen kaster sig over fredagshyggen hos CBB – nemlig bordfodbold.