CBB Mobil opruster
Med 200.000 kunder har CBB Mobil for længst bevist, at selskabet har et godt tag i privatmarkedet. Med ansættelsen af Brian Gjerstrup som ny salgsdirektør satser CBB Mobil for alvor på at erobre kunder blandt de små og mellemstore virksomheder.
Brian Gjerstrup kommer fra et job som direktør i HumanConsult. Han har tidligere arbejdet som bl.a. Direktør i Telia Internet, Internetmanager i World Online/Tiscali og Marketingdirektør i Scandinavia Online.
-Efter at have arbejdet med Human Ressources og ledelse i HumanConsult, er jeg rigtig glad for at være tilbage i telebranchen, siger Brian Gjerstrup. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at CBB Mobil har potentialet til at blive de små og mellemstore virksomheders foretrukne teleoperatør. Det betyder bestemt ikke, at vi vil nedprioritere vores indsat i privatmarkedet. CBB Mobil vil stadig være en aggressiv spiller der, men tiden er kommet til udvide banen og tage kampen op om erhvervskunderne.
Det seneste års priskrig på mobiltelefoni har allerede fået privatkunderne til i stor stil at skifte til lavprisselskaber som CBB Mobil. Anderledes konservativt ser det ud på erhvervskundemarkedet, hvor en stor del af kunderne stadig holder fast i dyre løsninger fra de store operatører.
– Det kan da godt undre mig, at de samme virksomheder, som for længe siden har fundet ud af, at man godt kan flyve med lavprisselskaber, hvis man skal til møde i udlandet, stadig benytter sig af de store operatører, når de skal handle mobiltelefoni. Det svarer til at spare på ørerne og lade kronerne rulle, siger Brian Gjerstrup. Jeg har nu ikke fantasi til at forestille mig andet ned, at de danske virksomheder godt kan se det fornuftige i at skifte til et selskab, hvor prisen er lav og gennemskuelig samtidig med, at virksomheden får langt bedre muligheder for at monitere de enkelte ansattes forbrug.