CBBs hemmelige numre blotlagt
Flere kunder med skjulte og hemmelige numre hos mobilselskabet CBB har fundet deres navne og numre hos nummerviserne Krak og Eniro.
Selskabet har endnu ingen kommentarer til den sløsede omgang med de personfølsomme data, skriver Computerworld.
Som CBB-kunde skal man ellers personligt give udtryk for, om man ønsker, at selskabet skal sende informationerne videre til nummeroplysningstjenesterne. Men den sikkerhedsprocedure har ikke forhindret fejlen.
Eniro har nu fjernet numrene igen og beklager episoden, men placerer fejlen hos CBB, der har videresendt de hemmelige numre.