CES 2014 – få overblikket her!
CES-messen i Las Vegas betegnes som verdens største gadget-messe. Der er nok noget om snakken, i hvert fald blev der præsenteret vanvittigt mange nye produkter i år.
Mange af dem handlede om sundhed og motion i form af wearables, altså bærbare teknologier, som vi skal bære rundt på om for eksempel håndleddet og hvor kobling til mobilen er i centrum.
Men der kom også nye telefoner og tablets fra blandt andet Sony og Asus.
Også nyt legetøj fra Parrot blev vist frem samt mange andre ting, for eksempel et Android-tv og heftige processorer til mobiler og tablet.
Hvis du klikker på CES 2014, så kan du få overblik over alle de artikler, som vi bragte fra CES 2014, hvor de fleste naturligvis står i mobilens tegn på den ene eller anden måde.