CES: Windows-tablets på vej frem

Ved CES 2014 i Las Vegas blev der lanceret flere nye tablets i det mindre format med Windows. Men det er ikke tabletsystemet Windows RT, men det komplette Windows 8.1, producenterne vælger at satse på.

CES: Windows-tablets på vej frem

Med Windows 8.1 lancerede Microsoft en version af systemet til tablets med mindre skærme. Denne version lader producenterne nu til at tage til sig med hud og hår.

Det drejer sig altså om det rigtige Windows, ikke tabletsystemet Windows RT. Tidligere har Asus og Dell lanceret tablets med systemet, og blandt lanceringerne ved CES har vi fundet mindst tre nye Windows-tablets.

Asus Vivotab Note 8 retter sig mod det lavere prissegment, ifølge oplysningerne vil prisen blive 299 dollar.

For det får man en 8 tommer skærm med opløsningen 1280 x 800 pixel, en Intel Atom Z3740-processor, 2 GB arbejdshukommelse, 64 GB lagringshukommelse, et 5 megapixel kamera, og som særlig bonus en indbygget pegepen med høj følsomhed. Batteriet er på 15,5 watt, hvilket ifølge Asus skal række til otte timer. Vægten lander på 380 gram.

Asus Vivotab Note 8

 

Lenovo Thinkpad 8 har en 8,3 tommer stor skærm med den højere opløsning 1920 x 1200 pixel. Lagringshukommelsen er på op til 128 GB, og rammen er af aluminium.

Den findes i varianter med og uden plads til simkort og 4G-tilslutning, og den kan dockes til både tastatur og skærm.

Kameraet er på 8 megapixel, og processoren er en Intel Bay Trail Quad Core.

Prisen på denne er sat til 377 euro plus moms, hvilket burde give en butikspris på godt 4750 kroner i Danmark.

lenovo_thinkpad-8

Dyrest og mest nichet er Panasonics Toughpad FZ-M1. Men så er den også udrustet med en rigtig fjerde generations i5-processor, hvilket giver betydeligt bedre ydeevne.

Tabletten lader til at være den første tablet i denne klasse, der ikke skal have en fane til afkøling. Skærmen er på 7 tommer (1280 x 800 pixel), arbejdshukommelsen på 2 eller 4 GB, og lagringshukommelsen på 128 eller 256 GB.

Vægten er på 540 gram. Toughpad-serien er designet til værkstedsgulvet, og tabletten er certificeret til at tåle fald fra 1,5 meter og vand- og støvtæt ifølge IP-klasse 65, hvilket betyder, at den kan tåle at blive spulet med vand, men ikke sænkes ned i vand.

Men så bliver prisen også omkring 14500 kroner.Panasonic toughpad

 

Mere nyt om Tablet

Efterfølgende kom der nyt om emnet. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 11/1/2014 blev fortællingen ført videre med en artikel omkring Nyt nummer af Mobil til iPad og Android-tablets kan hentes gratis nu! – Det videre forløb i sagen finder du her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..