CES: ZenFone – nye Intel-telefoner fra Asus
Det regner med ny teknik fra CES 2014, og nu har taiwanske Asus lanceret en helt ny linje af smartphones. Serien – der har fået det noget poetiske navn ZenFone – består af telefoner i tre størrelser: 4, 5 og 6 tommer.
Alle tre telefoner leveres med Android 4.3, men skal ifølge Asus være klar til Android 4.4 KitKat.
Indeni telefonerne kører Intels Atom-systemchip, men ydeevnen varierer modellerne imellem.
Den mindste ZenFone 4 må ”nøjes” med en dobbeltkernet Intel Atom Z2520-chip på 1,2 GHz. Storebror ZenFone 6 er derimod udrustet med Intel Atom Z2580-chip (2 GHz).
Alle chips i ZenFone-telefonerne benytter hyper-treading-teknik for forbedret multitasking. Ingen af telefonerne understøtter LTE/4G, så brugerne må nøjes med turbo-3G (HSPA+) til surfing.
Også når det gælder skærm- og kameraydeevne er der store forskelle mellem ZenFone-telefonerne. 4-tommermodellen har en beskeden skærmopløsning på 480 gange 800 pixel, mens 5- og 6-tommermodellerne har IPS-paneler med HD-opløsning (1280 x 720 pixel).
ZenFone 6 er også udrustet med GloveTouch- og PenTouch-funktioner, der gør, at du kan beholde handskerne på samt bruge en hvilken som helst styluspen til at skrive på telefonen.
Hovedkameraet i ZenFone 4 har en kapacitet på 5 megapixel.
Telefonen har også et videosamtalekamera på 0,3 megapixel. I seriens topmodel ZenFone 6 er ydeevne piffet op til et 13 megapixelkamera med f/2.0-blænde, samt et videosamtalekamera på 2 megapixel.
6-tommeren har også fået PixelMaster-teknik, som vi tidligere har set i PadFone Infinity. Kort fortalt fungerer teknikken på den måde, at kameraet tilpasser størrelsen på sensorpixelene efter hvilke omgivelser, du fotograferer i. Vil du for eksempel tage et billede et mørkt sted, øges lysfølsomheden.
Smarte funktioner i ny brugerflade
En anden interessant nyhed i ZenFone-serien er, at det er de første telefoner med Zen UI, Asus’ spritnye brugerflade.
Ifølge Asus skal Zen UI give flere smarte funktioner – for eksempel er der en Smart Reader-funktion, der automatisk justerer skærmens baggrundsfarve for ikke at være for anstrengende for øjnene.
Asus har også opdateret deres mail-app med understøttelse af, at brugere kan se hele tråde i en mailkonversation på en mere overskuelig måde. Med ombord i Zen UI er også en ny beskedtjeneste, baseret på Omlet Chat.
Telefonerne i ZenFone-serien vil være tilgængelige i flere forskellige farver. Hvornår telefonerne kommer herhjemme, og hvad de kommer til at koste, er endnu uklart.
”De vil være pengene værd”, siger Asus i en kommentar. Med tanke på telefonernes ydeevne vil de sandsynligvis havne i budget- og mellemprisklassen.
ZenFone 4
Skærm: 4 tommer, 800 x 480 pixel
Mål: 124,4 x 61,4 x 11,2-6.3mm
Vægt: 115 gram
Styresystem: Android 4,3 (skal opdateres til Android 4.4), brugerfladen ZenUI
Systemprocessor: Intel Atom Z2520, 1,2GHz
Hukommelse: 1 Gbyte ram, 4 Gbyte i lagring, plads til microSD-kort på op til 64 Gbyte
Kamera: 5 megapixel, videosamtalekamera på 0,3 megapixel
Batteri: 1 170mAh
Lanceres: Ingen oplysninger
Pris: Ingen oplysninger
ZenFone 5
Skærm: 5 tommer, ips, 1280 x 720 pixel
Mål: 148,2 x 72,8 x 10,3-5.5 mm
Vægt: 140 gram
Styresystem: Android 4,3 (skal opdateres til Android 4.4), brugerflade ZenUI
Systemprocessor: Intel Atom Z2580, 2GHz
Hukommelse: 1 Gbyte ram, 4 Gbyte i lagring, plads til microSD-kort på op til 64 Gbyte
Kamera: 8 megapixel, videosamtalekamera på 2 megapixel
Batteri: 2050mAh
Lanceres: Ingen oplysninger
Pris: Ingen oplysninger
ZenFone 6
Skærm: 6 tommer, ips, 1280 x 720 pixel
Mål: 166,9 x 84,3 x 9,9-5,5mm
Vægt: 200 gram
Styresystem: Android 4,3 (skal opdateres til Android 4.4), brugerflade ZenUI
Systemprocessor: Intel Atom Z2580, 2GHz
Hukommelse: 1 Gbyte ram, 8/16 Gbyte i lagring, plads til microSD-kort på op til 64 Gbyte
Kamera: 13 megapixel, videosamtalekamera på 2 megapixel
Batteri: 3230mAh
Lanceres: Ingen oplysninger
Pris: Ingen oplysninger