Champ er en ultrabillig touch-mobil fra Samsung

Samsung er nu klar med en ny touch-mobil, der skal gøre det muligt for alle at komme med på touch-bølgen.

Champ er en ultrabillig touch-mobil fra Samsung

Touch-bølgen på mobilmarkedet er stadig over os, men de helt billige modeller gør stadig bruge af det klassiske mobildesign, hvor man navigerer via fysiske knapper. Sådan bliver det dog muligvis ikke ved med at forholde sig, da flere af mobilproducenterne laver billigere og billigere touch-mobiler.

Kun med det basale

Den nye model Champ med modelnummeret C3300K fra Samsung, er det seneste skud på stammen af billige touch-mobiler fra den sydkoreanske producent. Den har en 2,4 tommer stor touch-skærm med en opløsning på 240 x 320 pixel, og brugerfladen er en strippet udgave af TouchWiz, som Samsung selv kalder for TouchWiz Lite.

Der er ingen 3G i modellen, men der er dog blevet plads til et 1,3-megapixelkamera, 3,5 millimeter lydudgang og mulighed for udvidelse af hukommelsen via microSD-kort.

En præcis pris på modellen er ikke oplyst, men et godt bud er, at den kommer til at koste under 1000 kroner uden abonnement. Den skulle ramme markedet i Europa i næste måned.