Compaq iPAQ H3130: Skarp sort/hvid efterfølger
Grunden til, at den første Compaq Ipaq forårsagede så megen glæde, da den kom sidste sommer, var, at Compaq ikke kun nøjedes med at bruge det nye operatørsystem Pocket PC. Man havde også lavet en lommecomputer, som i størrelse og elegance kunne vinde over Palms lommecomputere – endda på knockout!
Prisen for Compaq Ipaq med farveskærm var vel rimelig høj (ca. 6.500 SKK) og den skal nok være steget nogle hundrede kroner siden da. Alligevel er køberne strømmet til i et sådant omfang, at Compaq stadig har enorme problemer med at producere tilstrækkeligt mange enheder for at møde efterspørgslen.
Nu kommer der en sort/hvid Ipaq som opfølgning til succesen – og den er ca. 1.500 SKK billigere end den anden. Holder den så målene? Ja, elegance og størrelse er den samme som for forgængeren. Et metalkabinet uden på en tynd computer afrundet i bunden. Forskellen ligger stort set bare i skærmen. Men selv her har Compaq virkelig gjort det godt. Som sort/hvid skærm er den helt enkelt udmærket. Den er usædvanlig skarp og har 15 gråtoner, som viser nuancerne i de fotos, der vises. Der er baggrundsbelysning til brug i mørke. At skærmen er sort/hvid, er ikke kun en fordel for prisen. Det er også en fordel for batteritiden. Det viser sig, at Compaq opgiver batteritiden til 14 timers aktivt brug, hvilket siges at være nogle timer bedre end Ipaq med farveskærm kunne klare. Dette er jo godt. Samtidig husker jeg dog, at Compaq sidste sommer oplyste, at Ipaq med farveskærm kunne klare 14 timers batteritid – en batteritid, som alligevel viste sig at være lidt for optimistisk til at kunne holde, hvad man lovede.
Nu over til computerens indhold. For her har Ipaq en stor styrke, specielt i sammenligning med lommecomputere fra Palm. Ud over kalender og adressebog er der en masse avancerede programmer. Der er Pocket Word og Pocket Excel, for at man skal kunne tage Word- og Excel-filer – overført fra PC’en – med sig og redigere i dem. Det fungerer fint.
Der er også et e-mail program, som bruges til at hente e-mail ved hjælp af en mobiltelefon med IR-port. Endvidere også en enkel version af web-læseren Internet Explorer. Man kan altså surfe på internettet med Ipaq via mobiltelefonen.
Ud over, at den har alle disse programmer, er Ipaq 3130 desuden en bærbar musikafspiller. Med det indbyggede program Windows Media Player kan du afspille både MP3- og wma-filer. Øverst på computeren sidder et udtag til højttaler og her sidder også de knapper, man bruger til at styre afspilleren, bladre i numrene m.m. Musikfilerne lægges ind på computeren via et almindeligt kabel. Hvis man skal have plads til mere end nogle få melodier på computeren, kan man købe et ekstra hukommelseskort og en ekstra tilbehørsdel til at installere hukommelseskortet i.
Compaq har sørget for at lægge en del gode programmer i ud over de, der følger med Pocket PC operatørsystemet. Dels er der nogle programmer, som gør computeren lettere at håndtere: QMenu og File Explorer. QMenu lægger sig som et ikon i form af et Q nede i skærmens højre hjørne. Klikker man på dette Q, får man en anvendelig menu med genveje til de vigtige programmer, funktioner og værktøj. File Explorer er en filhåndtering, som ser nogenlunde ud som ‘Min computer’ i den almindelige Windows 95/98.
Et andet godt program, som Compaq har lagt i, er Picture Viewer. Det er helt enkelt et program, som viser fotos og på den måde virker som et bærbart fotoalbum.
Filoverførsel er en af de lidt svage sider hos Compaq Ipaq. Det medfølgende kabel, som forbindes mellem Ipaq og en PC, sættes i den almindelige serieport på PCen. Dét, at det ikke er et USB-kabel, der følger med, gør, at synkroniseringen tager umotiveret lang tid. Compaq oplyser i sin produktinformation, at man kan købe et USB-kabel til Ipaq som tilbehør, men det er alligevel mærkeligt, at det ikke indgår i købet som standard, når man tænker på, at det går op imod 10 gange hurtigere med USB sammenlignet med et almindeligt kabel. Der er stor forskel på 10 sek. og et halv