Cool armbåndsmobil med RAZR-tendenser

Vi har set både telefoner indbygget i armbåndsure og mobiler med et tastatur, der i høj grad mindede om Motorola RAZR's tastatur. Det er dog første gang, vi har set begge dele i samme mobil - navnet er G108, Cool G108.

Cool armbåndsmobil med RAZR-tendenser

Cool G108 er navnet på en ny mobiltelefon, der minder om en blanding mellem et armbåndsur og en klaptelefon. Den er lavet i Kina, og designet er nok det mest spændende ved modellen. Det er således en quadband-telefon med en skærm på 1,5 tommer, der har en opløsning på 128 x 160 pixel. Desuden er der også en lille ekstern skærm til visning af klokken.

Der er endda indbygget et lille kamera på 1,3 megapixel og understøttelse af hukommelseskort. Bluetooth er desuden også understøttet, således at man kan gøre brug af et Bluetooth-headset.

Uden rem måler modellen 51 x 51 x 20 mm, og den samlede vægt er 65 g. Prisen på modellen er ikke oplyst.