Cyberkriminelle dropper computerne – nu er det mobiltelefonerne de går efter

De mobile platforme er i stigende grad mål for hackere, og de går målrettet efter brugerne på de sociale medier.

Cyberkriminelle dropper computerne – nu er det mobiltelefonerne de går efter

Den seneste årlige sikkerhedsrapport fra it-sikkerhedsfirmaet Cisco viser, at cyberkriminelle i stigende grad fjerner fokus fra Windows og computere og i stedet har kigger mere i retning af vores mobiltelefoner og vores trang til at være på de sociale medier, når vi er på farten.

I 2010 registrerede Cisco samlet et stigende antal sårbarheder på mobile platforme, hvor blandt andet Android styresystemet har været i skudlinjen med mobilapplikationer, der via Android Market ulovligt loggede brugernes informationer og videresendte disse til en webadresse i Kina.

De cyberkriminelle udvikler stadig mere raffinerede metoder, og det er især den menneskelige faktor, der nu udnyttes.

”De sociale mediers vækst giver cyberkriminelle nye muligheder for eksempelvis at udnytte medfølelse i forbindelse med naturkatastrofer og lokker brugerne til at indbetale donationer til fiktive hjælpeorganisationer,” siger Henrik Stær, der er teknisk chef i Cisco Danmark.

”2010-udgaven af Ciscos sikkerhedsrapport viser også, at kriminelle i stigende grad opretter falske profiler med attraktive billeder og udnytter andres brugeres interesse til at sprede malware. De mobile platforme og sociale medier rummer mange gode muligheder, men rapporten viser altså også, at det er nødvendigt at bruge sin kritiske sans,” siger Henrik Stær.

Sikkerhedsfirmaet har på baggrund af den seneste rapport opstillet ’syv digitale dødsynder’, som du kan bruge til at undgå at komme i de kriminelles net, når du bruger mobilen på nettet og på de sociale netværk især.

  • Fokus på sexappeal: Kriminelle opretter falske, attraktive profiler og misbruger interessen fra brugere på sociale medier.
  • Grådighed: Kriminelle udnytter brugeres interesse for billige tilbud.
  • Forfængelighed: Kriminelle overbeviser en bruger om, at han er særligt udvalgt og taler til forfængeligheden.
  • Misforstået tillid: Kriminelle påstår ofte at repræsentere velkendte organisationer.
  • Dovenskab: Kriminelle udnytter, at brugere ikke altid tjekker, om URL-adresser i emails er korrekte og dirigerer dem derved nemt videre til falske sites.
  • Ukritisk medfølelse: Kriminelle udnytter kynisk brugeres ønske om at hjælpe folk i nød til at stjæle oplysninger og penge.
  • Frygt: Kriminelle udnytter frygten for at gå glip af særlige tilbud og får på den måde brugere til at reagere på henvendelser, som de ellers ville have frasorteret.