Cyberkriminelle får udbetalt stadig større løsesummer

Cyberkriminelle får udbetalt stadig større løsesummer i takt med, at ransomware-krisen intensiveres. Den gennemsnitlige ransomware-betaling er således steget 82% siden 2020 til 570.000 dollars cirka 3,6 millioner danske kroner i første halvår af 2021.

De cyberkriminelle bruger nemlig stadig mere aggressive taktikker til at tvinge organisationer til at betale større løsesummer.

Tallene er udarbejdet af sikkerhedskonsulentgruppen Unit 42 hos Palo Alto Networks.

Se også: Find priser på telefoner

Kryptering, datatyveri, DoS, smædekampagner

En særligt foruroligende tendens er fremkomsten af “firedobbelt afpresning”, der dækker over, at ransomware-operatører ofte bruger op til fire teknikker til at presse ofre til at betale.

Først har vi kryptering. Ofrene betaler for at genvinde adgang til krypterede data og kompromitterede computersystemer, der holder op med at fungere, fordi nøglefiler er krypterede.

Så er der datatyveri. Hackere frigiver følsomme oplysninger, hvis der ikke betales løsesum. Denne tendens tog virkelig fart i 2020, oplyses det. Denial of Service (DoS) er næste skridt. Ransomware-bander laver denial-of-service-angreb, der lukker offerets websteder.

Endelig har vi smædekampagner, hvor cyberkriminelle kontakter kunder, forretningspartnere, medarbejdere og medier for at fortælle, at organisationen er blevet hacket.

Se også: Hvilke Android telefoner er mest sikre?

Betalte løsesummer giver endnu mere blod på tanden

Samlet er det altså en voldsom pakke at stå over for som virksomhed og det får virksomhederne til at betale større summer for at slippe ud af hackernes greb.

Sikkerhedsvirksomheder advarer dog altid i mod, at man betaler til hacker-bander, da det bare giver dem endnu mere blod på tanden til at udføre næste angreb. Samtidig kan man heller ikke være sikker på, at man rent faktisk slipper.

Se også: Nyheder om hackerangreb