Cybersikkerhed: Hackerne går efter skoleelever
Hackere prøver nu at udnytte, at de danske elever er tilbage i skole efter sommerferien. Det viser en undersøgelse fra Check Point Research, der opfordrer både elever, forældre og skoler til at være ekstra opmærksomme på cybersikkerheden, når undervisningen foregår over nettet.
Stor stigning i skolerelaterede hackerangreb
Undersøgelsen viser, at der over de seneste tre måneder er oprettet mere end 35.149 nye domæner, der knytter sig til skolestart og af dem var 512 ondsindede, mens hele 3.401 var mistænkelige.
Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark, forklarer, at der er tale om et globalt problem, der også kan ramme danske elever, da der stadig vil være en del, som skal undervises over nettet.
“Derfor er det også vigtigt, at der er fokus på cybersikkerhed fra både elever, forældre og skoler,” slår Niels Zimmer Poulsen fast.
Se også: Mobilabonnementer til børn
Vil have følsom information – eller bare skræmme livet af børnene
Målet med hackernes mål med at gå efter skoleelever er som altid at skaffe sig adgang til følsom information ved hjælp af phishing. Det sker ved inficere elevernes computere for at skaffe sig adgang til kodeord, data og andre informationer. Også ransomware-angreb bruges til at “kidnappe” elevernes computere ved at låse dem. Skal computeren låses op igen, skal man så betale penge til hackererne.
Niels Zimmer Poulsen forklarer også, at nogle hackere bare går efter et billigt grin. Det gør de med såkaldt ’Zoombombings’, hvor hackerne bryder ind i et møde over Zoom. Her er hackernes taktik at skræmme eleverne ved at dele ubehagelige billeder eller videoer. Hvis indholdet er ubehageligt nok, har det potentiale til at skade de mindre børn psykisk, advarer Niels Zimmer Poulsen.
Se også: Nyheder om cyberkriminalitet