D600 – ny Samsung mobil med 2 megapixel kamera
Samsung har på CeBIT lanceret flere mobiltelefoner. En af dem er D600, der er efterfølgeren til D500, den første mobiltelefon med Bluetooth og megapixelkamera fra Samsung.
Og D600 er da også en værdig afløser. Met et to megaixelkamera, Bluetooth, plads til ekstern hukommelse, e-mail og dobbelte stereo højttalere er der tale om noget af en nyhed.
Men også, når det gælder muligheden for at skrive billeder ud direkte fra telefonen, rummer såvel D600 som flere af Samsungs andre nye mobiltelefoner en spændende nyhed. Modellerne bliver nemlig udstyret med PictBridge, der er en standard for print direkte fra kameraet og til en printer. En standard som mange kameraproducenter og printerproducenter støtter op om.
D600 kommer formentlig til at koste det samme som D500 og ventes til Danmark til efteråret.