Dag 1: 13 dage med Windows Mobile
S2U2
Normalt skal man igennem et par klik på skærmen, hvis man vil oplåse sin Windows Mobile-telefon med trykfølsom skærm. Med et nyt program kan dette dog gøres enklere, idet man bruger samme princip som på Apples iPhone. Man lader simpelthen en finger glide hen over skærmen.
Programmet hedder S2U2, hvilket står for Slide 2 Unlock 2. Samtidig med den nye låsefunktion kan man også selv sætte et baggrundsbillede på låseskærmen. Der er selvfølgelig også indikatorer for nye sms’er, MMS’er og e-mails.
Programmet kan sættes til automatisk at låse mobilen, når skærmbelysningen slukker, og man kan desuden også få vist både kalenderaftaler og vejrudsigt på låseskærmen, hvis man har et understøttet vejrprogram som f. eks. HTC Home, der følger med de fleste nye HTC-modeller.
S2U2 egner sig godt til stort set alle Windows Mobile-brugere. Det er gratis, og du kan læse mere om det og hente det på nedenstående link.
Karakter: 7 ud af 10
Positivt:
+ Flot brugerflade
+ Mange indstillinger
+ Nemt at bruge
Negativt:
– Kan bruge meget hukommelse, hvis man bruger animerede baggrunde