Dag 1. Norsk webbrowser til UG
Internet Explorer er standard-browser i alle Windows Mobile-enheder. Og den virker også fint nok til husbehov. Men skal man surfe på store sider med en masse billeder og lignende, så burde man kigge nærmere på Opera Mobile.
Operas webbrowser til lommecomputere er suveræn på flere måder. Bl.a. fordi den kan håndtere flere hjemmesider af gangen, ligesom man kan med computerudgaven – altså såkaldte tabs. På den måde kan man browse på flere sider samtidig – en funktion, som ikke er til stede i Internet Explorer. Blandt andre funktioner er der mulighed for at zoome, landskab/portræt-visning, bogmærker, pop-up blokering, download og forskellige lay-out-valgmuligheder.
Opera Mobile er uden tvivl det bedste web-program til Windows Mobile, og håndterer hjemmesider på flere megabyte uden problemer. En ting, som undertegnede dog manglede, er muligheden for at huske kodeord. En funktion som Opera Mobile i Sony Ericssons UIQ 3-mobiler har. Derfor virker det også mærkeligt, at Windows Mobile-udgaven ikke har denne funktion.
Opera Mobile findes i en fuld funktionel 30-dages prøveversion, hvorefter en licens kan købes. Denne licens koster 19 euro, som svarer til godt 150 danske kroner. Linket finder du herunder.
Karakter:
8 ud af 10
Positivt:
Flot og intuitiv brugerflade
Relativt billigt og med mange funktioner
God til at håndtere store hjemmesider
Negativt:
Kan ikke gemme adgangskoder ligesom på f.eks. P990