Dag 10: Lille og fiks internetbrowser
Opera Mini
Det indbyggede Internet Explorer Mobile på Windows-mobile er ikke noget at råbe hurra for. Der skulle komme en større opdatering af det i Windows Mobile 7, men indtil da er det nok klogt at se, hvad der ellers er af internetbrowsere på markedet. Og her vil de flestes blik nok hurtigt falde på Opera Mini.
Opera Mini er egentlig ikke en internetbrowser specifikt udviklet til Windows Mobile. Det er et såkaldt Java-program, og under Windows Mobile skal det således køres igennem den indbyggede Java-emulator. Hvis man ikke vil starte ens Java-emulator hver gang, Opera Mini skal startes, kan man dog installere et såkaldt MortScript, der klarer dette for en. Linket til dette kan findes herunder.
Det specielle ved Opera Mini er, at siderne, du går ind på, først bliver kørt gennem en proxyserver. Det vil sige, at de bliver gjort mindre og tilpasset til mobilen, før de bliver sendt til den. Dette gør, at siderne i de fleste tilfælde vises hurtigere, ligesom det også bliver billigere, hvis man har et abonnement, hvor man betaler for, hvor meget man data man henter.
De fleste kunne nok få glæde af Opera Mini, men specielt for unge med en lille pengepung eller for folk, der rejser meget og skal betale for den dyre data i udlandet, vil Opera Mini være rigtig smart.
Opera Mini er gratis, og kan hentes på linket herunder.
Karakter: 9 ud af 10
Positivt:
+ Lille og hurtigt
+ Sparer på datamængden
Negativt:
– Ikke mulighed for at kopiere for eksempel tekst
– Ikke alle sider vises 100 procent perfekt
S2V
Windows-mobiler har som de fleste andre mobiler et indbygget program til at se billeder med. Men som med de fleste andre programmer kan der selvfølgelig altid forbedres visse ting. Og her kommer programmet S2V, der står for Slide 2 View, ind i billedet. Det er et billedalbum, der er designet efter albummet i Apples iPhone.
Forleden skrev vi allerede om et andet godt billedalbum, nemlig PocketCM ImageViewer. S2V adskiller sig dog på et par punkter. For det første er det integreret med låseprogrammet S2U2, der er lavet af den samme udvikler. Det vil sige, at man direkte fra S2V kan bestemme hvilken låseskærm, S2U2 skal bruge. Det er jo en fordel, hvis man tit skifter låseskærmen i S2U2.
Desuden virker S2V lidt mere stabil end PocketCM ImageViewer. Til gengæld synes jeg ikke, at funktionen med at lade fingeren glide hen over skærmen for at få næste billede frem på skærmen, virker helt så let i S2V, som det burde gøre. Ellers virker programmerne ret ens, og det er nok mest et temperamentsspørgsmål, hvilket man bedst kan lide.
S2V henvender sig mest til folk, der kan lide at se på billeder på mobilen, og selvfølgelig også folk, der tager en del billeder med mobilens kamera, da disse nok efterfølgende vil blive set på mobilen.
Programmet er gratis, og kan hentes på linket herunder.
Karakter: 7 ud af 10
Positivt:
+ Nemt og enkelt at bruge
+ Integreret med S2U2
Negativt:
– Billedskift virker ikke helt glat
5G bredbånd – Sammenlign priser & hastigheder – Telepristjek.dk
Historien slutter ikke her
Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. Redaktionen gik videre med historien. 30/11/1999 gik vi videre med en sag med fokus på iPhone-vokseværk på mobilt internet – Du kan læse det videre forløb her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.