Dag 10. Tips og tricks
14 kategorier. 200 tips og tricks samt guides til din Windows Mobile-enhed. Over 40 forskellige “tweaks”, så du kan ændre på stort set alt. Lyder det spændende? Det er det bestemt også!
Disse tips er skrevet af eksperter indenfor området. Der er som sagt 14 forskellige kategorier, som alle indeholder ca. 15 forskellige tips, tricks eller guides. Blandt nogle af kategorierne finder man ActiveSync, GPS, Bluetooth, multimedie, personalisering og sikkerhed. Derudover er der en kategori, som hedder “Tweaks”. Herinde kan man ændre på f.eks. Windows’ udseende, måden hvorpå Windows fungerer og avancerede netværksindstillinger.
Brugervenligheden er ganske høj, og det er et godt princip bag programmet. Navigationen er let, og hvis man har svært ved at finde et emne, er der også en søgefunktion. Denne funktion fungerer rigtig godt og finder hurtigt de tilsvarende emner udfra søgeordet.
Programmet findes i en begrænset udgave, som kun kan bruge “Tweaks”-delen af programmet, og den fulde version koster 140 kroner.
Karakter:
9 ud af 10
Positivt:
God brugervenlighed
Søgefunktionen
Mange artikler
Negativt:
Lidt kedelig brugerflade