Dag 11. Velfungerende opkald

Windows Mobiles egen telefon-applikation virker fint, men har nogle småfejl ind i mellem. Hvor Windows Mobile fejler, hersker SDialer.

Dag 11. Velfungerende opkald

En ting, jeg godt kan lide ved telefon-applikationen i Windows Mobile, er muligheden for at søge efter kontakter. Foran sig har man de gængse (virtuelle) taltaster, men forskellen består i, at de virker som både taltaster OG bogstavstaster. Altså kan man både søge i navne og numre samtidig. Hvis nu jeg har lyst til at ringe til Hr. Brian Dixen, skal jeg blot indtaste 2-7-4-2-6 for ordet “Brian”, og der var han. Dette koncept viderebygger SDialer på, og ikke alene forbedrer det brugeroplevelsen og brugervenligheden, det virker det også en tand hurtigere end Microsofts bud på samme.

Programmet er opbygget med knapperne i højre side, mens kontakterne vises i venstre side. Øverst til venstre vises den senest opkaldte. Knapperne er smarte, fordi de har flere end én funktion. Kigger man f.eks. på 1-knappen, så fungerer den som tallet et, hvis man trykker hurtigt, men holder man knappen nede, bliver man “viderestillet” til indstillingsmenuen. Det samme kan man gøre med kontakt-knapperne – her er det blot op og ned-knapper, så man kan gå sine kontakter igennem.

Programmet er, som tidligere skrevet, utrolig hurtig, når det gælder søgning og indtastning af numre. Her giver det virkelig baghjul til Windows Mobile. Men også brugerfladen er bedre, og virker langt mere intuitiv end den forudinstallerede applikation. Det er også muligt at få vist en slags opkaldslog, som gemmer alle informationer om tidligere opkald; både indkomne og udgående. Ganske smart og nyttigt.

Hvis man kigger under indstillingsmenuen, finder man de typiske indstillinger for et program af denne type: Kontaktvisning, hurtigopkald, tasteopsætning osv. Endda en indstilling til venstrehåndede, således at brugerfladen skifter til fordel for disse.

Selvom programmet generelt giver et rigtig godt indtryk, mangler jeg i hvert fald én ting. Nemlig knappen til videoopkald. Vi lever i et højteknologisk vidunder af en verden anno 2007, og 3G-teknologien er på sit hidtil højeste. Derfor virker det, at man har valgt at udelade denne knap.

Programmet kan findes på linket herunder. Det findes i både en prøveversion samt en fuld version, som koster ca. 12 dollars.

Karakter:

9 ud af 10

Positivt:

God brugerflade

Brugervenlig

Fungerer efter hensigten

Negativt:

Mangler en knap til videosamtaler