Dag 13. Lomme-mekanikeren
Dagens program hedder Pocket Mechanic Professional, og indeholder en række værktøjer til din lommecomputer. For at nævne nogle af funktionerne: Frigøre RAM-hukommelse (defragmentering og komprimering), teste systemet og hardware, fragmentering og defragmentering, formatering, genskabe skadede sektorer, finde kopier og genveje, som ikke virker samt store filer og mapper. Man kan også bruge programmet til at rydde op i sine filer, programmer og registreringshukommelsen. Endda til at flytte sine installerede programmer fra et sted til et andet – f.eks. fra RAM-hukommelsen til et hukommelseskort.
For den utrænede lyder ovenstående uden tvivl meget svært og kompliceret. Men programmet har en god guide indbygget til hver funktion, så selv nybegyndere kan være med. Derudover er brugerfladen god og programmet er generelt ret brugervenligt – især takket være disse guides.
Under indstillinger finder man en hel del ting. Det første jeg gjorde, var at sætte et kryds ud for "ClearType skrifttyper" – på den måde bliver teksten i programmet langt mere læsbar.
Hvis jeg skulle have beskrevet hver eneste indstilling, ville denne artikel blive milelang – så mange indstillinger er der. Hvis man ikke har forstand på de forskellige fagudtryk, vil jeg anbefale ikke at pille i indstillingerne. Det kan i værste tilfælde give katastrofale indstillinger. Derfor henvender programmet sig også mest til erfarne brugere, som gerne vil have komplet styr på alle indstillinger, filer og processer på sin lommecomputer.
Programmet kan findes i en 30-dages prøveversion, hvorefter det koster ca. 30 dollars at købe programmet.
Karakter:
10 ud af 10
Positivt:
Masser af brugbare funktioner
God hjælp til uerfarne
Gode indstillinger
Negativt:
Kan virke skræmmende for førstegangsbrugere