Dag 14: MSN på mobilen

I og med 3 lancerede MSN Messenger på mobilen, er det gået op for den almene dansker, hvor smart det ville være med MSN på mobilen. Derfor har vi valgt at dagens program skulle være Agile Messenger.

Dag 14: MSN på mobilen

Agile Messenger er et af de bedste MSN-programmer til mobilen, og med det behøver du ikke et abonnement fra f.eks. 3 for at kunne få MSN på mobilen. Faktisk er det lige før, jeg vil sige, at Agile Messenger virker bedre end 3 MSN Messenger, men det er nok bare mig…

Masser af lækre funktioner

Med Agile Messenger følger ikke kun et Messenger-program. Der er nemlig både MSN Messenger, AOL, Yahoo! og ICQ-understøttelse. Man kan også have flere vinduer åbne på samme tid, så man kan snakke med hele familien.

Agile Messenger bringer desuden også en hel del af de kendte funktioner fra computeren ned på telefonen – her er tale om smiley-understøttelse, effektiv kontakt-behandling, ændring af status og profilbillede osv. En anden smart ting ved Agile Messenger Alpha er, at man selv kan bestemme hvilken forbindelse, man skal forbinde med. Det betyder at du kan oprette forbindelse til et trådløst netværk, og skrive med vennerne på mobilen, uden at betale en enkelt øre på mobilregningen.

Agile Messenger kan lige nu findes i en Alpha-udgave (ikke færdigudviklet, red.), som duer i 7 dage, hvorefter man kan købe en fuld version.