Dag 18: Utrolig ordbog
Det har efterhånden længe været muligt at få forskellige slags ordbøger i mobilen, men der har stortset aldrig været noget specielt over dem. SlovoEd, derimod, skiller sig ud fra mængden, ved at have en helt masse ord og beskrivelser, og fungerer på utrolig mange sprog, dog er den eneste dansk ordbog "Swedish-Danish / Danish-Swedish", men hvis man er stærk i det engelske, er denne applikation virkelig en sand fuldtræffer!
Kan bruges som bevismateriale…
Jeg har flere gange i løbet af ugen brugt denne særdeles udmærket ordbog. En dag beviste jeg overfor et familiemedlem, hvad en albino er, ved at finde netop denne ordbog frem! Straks kom ordbogen frem med en række forskellige betydninger, og på den måde fik jeg ret.