Dag 2. Uundværligt overblik
Spb Mobile Shell er navnet på programmet. Med det installeret, får den straks en helt ny brugerflade på din lommecomputer. Næsten da. Programmet kan nemlig tilføje et alternativ til Microsofts egne menuer og kedelige layout. Disse dage er ovre med Spb Mobile Shell. Man får en hel del farvetemaer at vælge i mellem, hvor mine favoritter hurtigt blev grøn og rød. Det ser altså flot ud! Det ligner en slags mobil udgave af Windows Vista med flotte overgangseffekter og fine ikoner.
På home-skærmen får man tilføjet en række ekstra tabs; Hjem, Tid, Vejret og Hurtig kontakter. “Hjem” er nok den vigtigste, da der findes genveje til senest brugte programmer samt andre programmer her. Desuden også en knap, til hurtigt at skifte temafarve. Der er i alt 16 forskellige farver at præge enheden med.
Når telefonen har været sat til standby, og man trykker på tænd-knappen igen, så får man en smart lille skærm, som fortæller batteriets status, antal (tale)beskeder og opgaver, vejret, klokken, dato samt hvilken tilstand enheden er i – f.eks. flightmode.
Kort sagt, er programmet rigtig godt, og giver virkelig et godt overblik over installerede programmer, tiden og vejret samt aftaler og opgaver. Desuden kan det arbejde sammen med andre produkter fra Spb, og det virker som en meget smart funktion.
Programmet koster ca. 210 kr., og kan købes fra linket herunder, hvor det også findes i en 15-dages prøveversion.
Karakter:
9 ud af 10
Positivt:
Utrolig lækker brugerflade – kælet for detaljer
Samler en masse info
Gode muligheder for genveje
Negativt:
Kan virke en smule uoverskueligt for enkelte